Musik / folk

Are we there


Anmeldelser (11)


Gaffa [online]

d. 26. maj 2014

af

af

Finn P. Madsen

d. 26. maj 2014

"Den amerikanske sangskriver har valgt at stå på egne ben både med produktion, sangskrivning og det meste af instrumenteringen. En opgave, hun klarer uden at ryste på hånden så meget som en eneste gang. Taking Chances og Our Love skruer blidt og vuggende tempoet op, mens Your Love Is Killing Me med skurrende guitar, marchtrommer og Van Ettens opildnede vokal når et nervepirrende klimaks. "People say I'm a one-hit wonder/But what happens when I have to", lyder den spydige kommentar på Every Time The Sun Comes Up til dem, der tvivlede på hende. Med Are We There træder Sharon Van Etten derimod for alvor i karakter med et hjerteskærende og personligt udtryk".


Soundvenue

d. 26. maj 2014

af

af

Mads Kjær Larsen

d. 26. maj 2014

"Sharon Van Ettens stemme er et fritsvævende, men alligevel rodfæstet instrument. Hun lyder ubesværet, selv når de mest ekstreme følelser kommer til udtryk. Som om hele kroppens vægt og ynde flyder sammen med en rigdom af udtryksfylde i stemmens tragt: Dyb, mørk og rund, men også lys, blafrende og åben. Den er komplet uforstilt, et troværdigt og nuanceret udtryk for sangerindens sindstilstand. På sit fjerde album har Van Etten fundet noget nær det perfekte leje mellem lige dele guitar- og klaverbaserede kompositioner, der har et mere klassisk rundet udtryk end den lidt mere specifikke americana/indie-tone på forgængeren 'Tramp'".


Gaffa [online]

d. 26. maj 2014

af

af

Finn P. Madsen

d. 26. maj 2014

"Den amerikanske sangskriver har valgt at stå på egne ben både med produktion, sangskrivning og det meste af instrumenteringen. En opgave, hun klarer uden at ryste på hånden så meget som en eneste gang. Taking Chances og Our Love skruer blidt og vuggende tempoet op, mens Your Love Is Killing Me med skurrende guitar, marchtrommer og Van Ettens opildnede vokal når et nervepirrende klimaks. "People say I'm a one-hit wonder/But what happens when I have to", lyder den spydige kommentar på Every Time The Sun Comes Up til dem, der tvivlede på hende. Med Are We There træder Sharon Van Etten derimod for alvor i karakter med et hjerteskærende og personligt udtryk".


Soundvenue

d. 26. maj 2014

af

af

Mads Kjær Larsen

d. 26. maj 2014

"Sharon Van Ettens stemme er et fritsvævende, men alligevel rodfæstet instrument. Hun lyder ubesværet, selv når de mest ekstreme følelser kommer til udtryk. Som om hele kroppens vægt og ynde flyder sammen med en rigdom af udtryksfylde i stemmens tragt: Dyb, mørk og rund, men også lys, blafrende og åben. Den er komplet uforstilt, et troværdigt og nuanceret udtryk for sangerindens sindstilstand. På sit fjerde album har Van Etten fundet noget nær det perfekte leje mellem lige dele guitar- og klaverbaserede kompositioner, der har et mere klassisk rundet udtryk end den lidt mere specifikke americana/indie-tone på forgængeren 'Tramp'".


Berlingske tidende

d. 13. juni 2014

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 13. juni 2014

"Albummets enkle, virkningsfulde og let forrevne arrangementer hviler på smukke, slidstærke melodier og løftes af Sharon Van Ettens stærke, aldrig lirede vokal. »Are We There« er, sagt med færre ord, lyden af en stor kunstner på toppen af sin ydeevne".


Jyllands-posten

d. 2. juni 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 2. juni 2014

"Teksten bakkes op af sangerindens stemme, der både rækker højt og er intim, med en bred palet af instrumenter som fundament. Andre gange er lydbilledet nedskaleret til kun klaver og slukørede trommedask. Mens stemmen er lagt i et mere vemodigt leje. Men konstant med stærke tekster, der giver pondus og fylde til selv de afdæmpede numre".


Politiken

d. 25. maj 2014

af

af

Simon Lund

d. 25. maj 2014

"De 11 sange på hendes fjerde album, 'Are We There' er et styrt ned i kærlighedens dybeste skakter. Ned til de katakomber, hvor mørklagte følelser knurrer af skuffelser og der er gået betændelse i følelserne ... Mellem tidens blødsødne sange om bristede hjerter (jeg kigger på jer, Coldplay!) er Sharon van Ettens komplekse sange som at få jord under fødderne. Og på knæene og i munden. De pæne glansbilleder bliver krøllet sammen, og man mærker suget fra det fald ned i en elevatorskakt, kærlighed også kan være".


Jyllands-posten

d. 2. juni 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 2. juni 2014

"Teksten bakkes op af sangerindens stemme, der både rækker højt og er intim, med en bred palet af instrumenter som fundament. Andre gange er lydbilledet nedskaleret til kun klaver og slukørede trommedask. Mens stemmen er lagt i et mere vemodigt leje. Men konstant med stærke tekster, der giver pondus og fylde til selv de afdæmpede numre".


Politiken

d. 25. maj 2014

af

af

Simon Lund

d. 25. maj 2014

"De 11 sange på hendes fjerde album, 'Are We There' er et styrt ned i kærlighedens dybeste skakter. Ned til de katakomber, hvor mørklagte følelser knurrer af skuffelser og der er gået betændelse i følelserne ... Mellem tidens blødsødne sange om bristede hjerter (jeg kigger på jer, Coldplay!) er Sharon van Ettens komplekse sange som at få jord under fødderne. Og på knæene og i munden. De pæne glansbilleder bliver krøllet sammen, og man mærker suget fra det fald ned i en elevatorskakt, kærlighed også kan være".


Berlingske tidende

d. 13. juni 2014

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 13. juni 2014

"Albummets enkle, virkningsfulde og let forrevne arrangementer hviler på smukke, slidstærke melodier og løftes af Sharon Van Ettens stærke, aldrig lirede vokal. »Are We There« er, sagt med færre ord, lyden af en stor kunstner på toppen af sin ydeevne".


Information

d. 6. sep. 2014

af

af

Klaus Lynggaard

d. 6. sep. 2014

"Van Etten vil ikke stryge lytteren med hårene eller sprede en god stemning, au contraire, som en kvindelig Nick Cave spiller hun og hendes sange på lytterens nervetråde, og det er virkelig ikke for sjov, det her. Såvel sangene som udførelsen af samme besidder en langsom og melankolsk klang, der næppe vil gøre hende til andet end et kultnavn. Fred med det. Kom dog ind i kulten. For her ikke så meget danses som grubles, stærkest måske i det over seks minutter lange »Your Love Is Killing Me«, et sandt katalog af ydmygelser og hævnfantasier. Uhm. Just what the doctor ordered".