Bøger / faglitteratur

Ressourceforløb : koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer


Beskrivelse


Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Som en del af reformen indførtes også ressourceforløb – en ny indsats, der er led i den tværfaglige og helhedsorienterede indsats for borgere med komplekse problemer udover ledighed. Denne undersøgelses formål er at give indsigt i kommuners implementering og organisering af ressourceforløbene. Det gøres gennem en bred beskrivelse af, hvordan fire kommuner har organiseret ressourceforløbene. Beskrivelser af og erfaringer med ressourceforløbet som indsats er primært set ud fra de koordinerende sagsbehandleres og borgernes synsvinkel. Undersøgelsen trækker desuden på registerdata om de borgere under 40 år, der mellem 1. januar 2013 og uge 43 i 2014 enten er startet i et ressourceforløb eller har fået tildelt førtidspension. Disse oplysninger bruges i undersøgelsen til at sammenligne og belyse de to gruppers tidligere arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelse.