Film / fiktion

Revyperler


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2014

af

af

Christine Christensen

d. 13. feb. 2014

Showet henvender sig til alle, der elsker revy-genren og gamle revyviser. Det er en kavalkade af gamle revyklassikere og særligt Tommy Kenter-fans vil være underholdt af den veloplagte kvartet.

Femte sæson af den nostalgiske revy, der med sit tilbageblik på nogle af Danmarks mest benyttede og elskede revyperler gennem tiden, har slået sig fast som en af de mest besøgte revyer på det danske revylandkort. Tommy Kenter er instruktør og kunstnerisk leder, og de øvrige medvirkende er Anne Herdorf, Max Hansen og Gunvor Reynberg, alle kendte sangere og skuespillere, med erfaring fra den danske revyscene. For nye revygængere er der mulighed for at opleve et stykke dansk revyhistorie og for de mere erfarne, at genhøre gamle sketcher krydret med kendte og elskede melodier. Det er et blandet mix af humoristiske og alvorlige sange, gamle og nye historier og et hold, der formår at gøre grinene til deres egne, uden at det dog tilfører genren noget væsentligt nyt.

Revyperler på stribe og Revyperler fra Helsingørrevyen findes på enkelte danske folkebiblioteker. Cirkusrevyen er et oplagt bud og selvfølgelig Tommy Kenters eget show Kentex royal : en kongelig oplevelse, der indeholder revyviser fra flere årtier.

Showet er et nostalgisk gensyn med kendte og mindre kendte revyviser, men indeholder også nyt materiale, der vil tiltale yndere af genren. Målgruppen er revyelskere, måske fortrinsvis 50+ segmentet.