Bøger / faglitteratur

Rigere med Rabatten


Beskrivelse


Der er mange valg som forbruger, og det er nemt at tage de forkerte. Hvis man bruger hovedet lidt og ikke lader sig friste af brandgode tilbud, men i stedet bruger sin kløgt og en række gode sparefif, kan man få det hele, selv om man kun betaler det halve.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lone Krøgh

2006

Tv-programmet Rabatten på DR har mange seere, og i tilknytning til programmet udgiver DR nu også en lille bog med masser af sparetips til dem, der vil have det hele, men kun betale det halve. Bogen indeholder knap 100 spareråd af forskellig beskaffenhed - nogle er snusfornuftige, andre indlysende og velkendte, mens et enkelt nærmest er smågenialt. Der er sparetips til mad & drikke, guf & slik, inden for hjemmets fire vægge, haven, legetøj, udstyr til kæledyr, bilen, ferie & fritid, tøj og i forbindelse med højtider. For den almindeligt velorienterede forbruger er der ikke meget nyt i, at det er billigst at holde sig til supermarkedernes discountsortiment, at man kan spare en del ved selv at skifte pærer i billygterne, fremfor at lade mekanikeren gøre det, eller at hjemmelavet fastelavnstøj er markant billigere end legetøjsforretningernes. At en regnvandstønde kan gøre god fyldest, at man kan skrive bagpå gamle kuverter, eller at det er smartest at smøre remouladen mellem brødet og pålægget, kan næppe heller komme som nogen overraskelse. Tips om hjemmelavet sodavand og slush-ice er helt gode, og det med at bestille billige rejser i skoleferien gennem et svensk rejsebureau er simpelthen smart. Målgruppe: De, der i forvejen er motiverede for nemme, praktiske og sjove måder at spare på. Af lignende titler findes 404 fif for fattigrøve, 2003.



Informationer og udgaver