Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Rita i Raseriskoven


Beskrivelse


Den 5-årige Rita bliver meget vred, da hendes far siger at hun skal skifte til klapbukser inden hun går ud. Hun går lige gennem væggen ud i Raseriskoven til troldene.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 1999

af

af

Walther Knudsen

d. 18. juni 1999

Billedbog om ca. 5 årige Rita, der ikke vil rette sig efter sin far og tage bukser på, før hun går ud at lege. I stedet bliver hun så rasende, at hun går lige ud gennem væggen og ind i troldeskoven. Her møder hun forskellige trolde, men især troldeprinsessen, som allerhelst vil gå i klapbukser, hvad hun ikke må for sin far. Selv om Rita får tilbuddet om at blive boende hos troldene vender hun hjem, hvor hun kan fortælle sin far at hun ikke vil ud, fordi der er for mange trolde derude. På det symbolske plan handler dette vel om Ritas oplevelse af sit eget raseri, som et ophold i en mørk skov med trolde. Som tegner har Mogensen tidligere haft det problem, at hans figurer var for stive, men Rita er faktisk plastisk gengivet og godt animeret, men raseriet er ikke formidlet og hvis det er meningen, at troldene skal virke bare lidt uhyggelige, så er der brug for en vildere streg og mere hidsige farver. For de 4-5-årige er der et oplæg til snak om temperament, hidsighed og vrede.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 1999

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 18. juni 1999

Billedbog for børn før skolealderen og deres forældre. Temaet er velkendt i alle familier. Rita vil ud at lege, men for at hun kan komme det, siger hendes far, at hun skal tage sine klapbukser på, og det vil hun ikke. Hun vil nemlig selv bestemme, og hun bliver rasende og går sin vej. Ind i sin egen raseriverden, som i denne bog er en skov fyldt med mere eller mindre frygtindgydende trolde, der alle mener, at hun skal gøre, som hendes far siger. Bogen har en vældig fin pointe. Rita møder til sidst en troldeprinsesse, der også er rasende, og endda endnu mere rasende end Rita. Det er hun, fordi hendes far forlanger, at hun skal tage kjole på, når hun nu helst vil gå i klapbukser. Det møde og den problemstilling vil små børn helt sikkert synes er sjov, og sammen med en voksen kan der komme mangen en god snak ud af det - lige indtil det næste raserianfald bliver udløst af en lille ting - set fra et forældresynspunkt. Forfatterens fine akvareller fylder mest på siderne og er helt i tråd med stemningen i teksten.


Berlingske tidende

d. 16. okt. 1999

af

af

Eva Glistrup

d. 16. okt. 1999