Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rockhead : den levende klippe


Beskrivelse


11-årige Cosmo bliver rekrutteret af sikkerhedsstyrken G-Watch. Kan han redde galaksen fra nogle af de farligste monstre i rummet?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 2012

af

af

Maria Sjøblom

d. 23. juli 2012

Første bind i en ny science fiction-serie for de 7-12-årige drenge.

Flachs udgiver nu en ny britisk drengeserie på dansk. Vi befinder os i år 2021 og den 11-årige dreng Cosmo Santos skal afsted på sin første rumrejse. Hans afdøde far var agent i sikkerhedsstyrken G-Watch og Cosmo bliver, som en del af en hemmelig mission hentet til styrkens hovedkvarter, hvor det går op for ham, at han besidder en indre kraft og via simulatorspil er trænet i at flyve rumskibe i virkeligheden. Cosmo skal nu redde galaksen fra uhyggelige monstre, som forbryderen Kaos har sendt mod G-Watch. I dette første bind overvinder han monsteret Rockhead, de næste følger i de kommende bind. Der er sort/hvide illustrationer på cirka hver 3. side samt en farvestrålende forside. Smukt tegnet i manga-stil af den anerkendte britiske manga-illustrator Miku, uden at man dog er i tvivl om, at det er science fiction, bogen handler om. Bogen er i England blevet fulgt op med samlekort. Selvom bogen er en roman, er den litterære kvalitet af teksten på niveau med en tegneserie.

Seriens kvalitet ligger tæt op af Ben 10-serien, men kan helt sikkert lokke drengene til at læse. Foreliggende er læseteknisk sværere end Peter Snejbjergs Exo, som dog har en smule mere litterær kvalitet.

Drengemålgruppen kan være svær at nå for bibliotekerne, men vil sagtens kunne lokkes til at læse denne bog. Den er dog på grund af emnets mange fremmede ord dog for svær til selvlæsning, før man når ret højt op i målgruppen.


Proxima

Nr. 98 (2013)

af

af

Lise Andreasen

Nr. 98 (2013)



Informationer og udgaver