Bøger / faglitteratur til børn

Røg, støj og møg - og anden slags forurening


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2011

af

af

Karsten Boll

d. 31. okt. 2011

Fagbog om forurening til mellemtrinnet, der kan bruges til interesselæsning og emnearbejde for målgruppen.

Denne titel giver en indføring i forskellige forureningsformer, såvel naturskabte som menneskeskabte. Der gives et historisk rids af forurening, hvorefter der fokuseres på forskellige former for menneskelig forurening. Brødteksten giver en fin indføring i emnet, der dog ikke går i dybden med emnerne. Der beskrives forurening indenfor grundvand, fødekæder, transport, energi, fødevarer samt produktion. Bogen har fyldig indholdsfortegnelse og på bagerste side er der 14 udsagn, der knytter sig til indholdet men uden specifik henvisning til sidetal. Stikordsregister og henvisninger til supplerende materialer mangler. Den enspaltede brødtekst er sat med store, læsevenlige typer, men uden at være læseteknisk bearbejdet med ordforklaringer. Gode farvefotos med selvstændig billedtekst supplerer brødteksten.

Landbrug og miljøet (10/09) og Trusler mod livet på Jorden (09/20) berører nogle af de samme emner. Ellers er langt de fleste titler om emnet, fx Jordens fremtid : en bæredygtig udvikling fortalt for børn (04/35) og Energi : sådan påvirker vi vores planet (03/35) for lidt ældre børn.

Bogen kan bruges til at give en indføring i emnet på 4.- 6. klassetrin eller til interesselæsning fra 11 år.



Informationer og udgaver