Bøger / faglitteratur

Røverne fra Rold : historier om røverhøvdingene Bittefanden og Lorentz Meyer


Beskrivelse


Historier og anekdoter om de to røverhøvdinge der huserede i egnen omkring Aalborg og Rold i 1800-tallet. Med beskrivelser af deres forbrydelser samt retssag og straf.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2014

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 19. nov. 2014

Røverne fra Rold er en gruppe sagnomspundne røvere, der har bund i virkelighedens lokal- og kriminalhistorie. Her oprulles historierne, så især voksne kan blive klogere og underholdt.

Med udgangspunkt i historiske kilder af flere slags, fx aviser, lokale indberetninger, skrifter af Aakjær og Blicher samt ikke mindst retsdokumenter, fortælles historien om en gruppe tyveknægte og røvere, der huserede i Rold Skov frem til midten af 1800-tallet, og som siden har givet stof til flere røverhistorier. Det er kildebaserede beretninger om deres aktiviteter samt tiden, de var aktive kriminelle i.

De dramatiske og rigtigt interessante historier om bandens samlede aktiviteter og medlemmernes hver for sig, bringes uden et overbliksskabende layout og indeks, så formidlingen virker for ustruktureret til, at bogen fænger optimalt. Det er svært at få overblik over bogens indhold pga. den løse redigering og uoverskuelige opsætning. Det går ud over anvendelsesmulighederne og læseoplevelsen, så de mange gode pointer og historier går ikke rent ind. Forsiden signalerer børnebog, men indholdet er absolut mest for voksne.

Røverne har været emne for flere bøger og hæfter, men det er ved at være længe siden, så det er en velkommen udgivelse, der ikke erstatter, men supplerer Qvistorffs Røverne i Rold, som også er om andre godtfolk.