Bøger / skønlitteratur til børn / opgaver

Rosa og spøgelset


Beskrivelse


Familien er på tur til en borg, og Rosas far driller Rosa med at der nok er spøgelser, men hvem er mon mest bange for spøgelser, far eller Rosa? Med opgaver og quizzer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2008

af

af

Boy Olesen

d. 15. apr. 2008

Målgruppen er begynderlæsere fra ca. 1. kl. altså fra ca. 7 år. Velegnet til selvlæsning.

Bogen har et spændende layout med mange farvestrålende tegninger, og er udover en fortløbende historie, også en lille opgavebog, der på de gule sider har en læsequiz, labyrintopgaver, og indsætningsøvelser, der knytter sig til teksten. I hver af bogens sætninger er et navneord skiftet ud med en tegning fx en bil eller et spøgelse, således at man skal læse sætningens ord og læse ordet for tegningen for at få mening. Dette er med til at gøre teksten levende, men kan i begyndelsen virke lidt forvirrende. Bag i bogen er der en ordliste til tegningerne. Rosa skal på tur med familien til en borg, og hendes far driller hende lidt med, at der nok er spøgelser. Rosa kommer i snak med et spøgelse, og hun får lyst til at se hvor modig far er Emnet interesserer målgruppen meget, og der vil være såvel piger som drenge blandt læserne.

Bogen er en del af en serie, der er udarbejdet i tre niveauer.

En spændende historie fortalt i en kombination af ord og tegninger med indlagte sjove opgaver.