Bøger / skønlitteratur til børn

Rosa skal ud og flyve


Beskrivelse


Billedbog. Rosa skal på ferie og ud at flyve for første gang. Sikke meget hun og mor skal i lufthavnen inden de kan komme om bord på flyveren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2017

af

af

Helle Laursen

d. 30. maj 2017

Rosa skal på ferie og ud og flyve for første gang. Hun er spændt, men sikke meget hun og mor skal nå inde i lufthavnen, inden de kan komme afsted. For 3-6-årige.

"Hvor er flyveren", spørger Rosa mor i bagagekøen og Rosa må vente længe, inden hun får flyveren at se og kan stige om bord. For inden skal kufferten vejes, Rosa skal vise sit pas og hun og mor skal gennem sikkerhedskontrollen, hvor hendes lille røde kuffert skal kontrolleres. Heldigvis er Rosa et barn, så hun og mor kommer først ombord og kan hilse på kaptajnen. Indbundet i et kvadradisk format.

Historien om Rosa der skal ud og flyve er en rigtig fin fakta-billedbog til børn, der skal ud og flyve for første gang. Den tager børnene i hånden og beskriver rejsen fra afrejsen i lufthavnen, selve flyveturen, og til Rosa lander og er fremme. Den fortæller detaljeret og ligefremt om det at rejse med fly for de yngste. Illustrationerne er i farve. De understøtter historien fint med et mylder med detaljer, der er med til at give et godt indtryk af alt det man kan opleve, når man skal ud og flyve.

Martin skal også ud og flyve for første gang i bogen Første gang Martin skal ud at flyve, hvor man bagerst kan finde et par småopgaver og spørgsmål til teksten, der lægger op til en snak om det at rejse med fly for første gang.