Bøger / skønlitteratur / roman

Rovfuglenes tid


Beskrivelse


Engelske Angelica ankommer til Frankrig som sin venindes selskabsdame og hjælper hende ud af et adeligt, men voldeligt ægteskab. Senere involverer hun sig i revolutionen og udnytter hele tiden de synske evner, hun er født med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2006

af

af

Birgit Sloth

d. 6. apr. 2006

Dramatisk kærlighedstrivi fra den franske revolution. Angelica Blake, en smuk, klog og modig engelsk præstedatter på 19 år, er bogens hovedperson og heltinde. Da veninden Diana fra den lokale herregård skal til Frankrig for at blive gift, tager hun med som selskabsdame. Ægtemanden viser sig hurtigt at være ondskabfuld og voldelig, og Angelica lover sig selv til Dianas svigerfar, for at Diana kan komme tilbage til England. Hun involverer sig lokalt og redder en uskyldig mand fra henrettelse. Med tiden gennemskuer Angelica, hvordan hun er blevet snydt og flygter til Paris. Der bliver hun berømt ved at skrive artikler om almindelige menneskers forhold under de politiske omvæltninger, og det er også det, som romanen giver læseren et levende billede af. Dertil får man et indblik i kongefamiliens skæbne. Forfatteren er god til at formidle det historiske stof, mens persontegningen og sproget, trods genren, er for banalt og klichefyldt. Fortælleteknisk tildeler forfatteren Angelica synske evner, og de bruges effektivt til at skabe spænding og fremdrift i historien. Hendes evner er helt usandsynlige, og det samme gælder de sammenfald af omstændigheder, som romanen er bygget op omkring, men på trods af usandsynligheder og meget romantik formår romanen at fastholde læseren. Det er den svenske forfatterens anden roman, og første på dansk.