"Roxy Jules er Julie Runas mørkekammer af et guitarstøjende projekt for ensomhed og længsel. Runas dybbløde stemme trækker melodiske spor gennem langsomme laviner af distortion og bluesrundgange af den støbning, PJ Harvey udforskede i sine tidlige år ... Roxy Jules har gode momenter på den inderligt knitrende 'Rubies & Blood' og guitartemperament under 'Wires Cut Through the Sky', men albummet ender med at isolere sig i sin kælder af forvrænget og tung, tung lyd, hvor de melodiske lyskegler ikke sprænger nok huller i mørket".