Burn your fire for no witness
Angel Olsen
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / rock
Burn your fire for no witness
Angel Olsen
A salty taste to the lake
Caper Clowns
Dodge and burn
The Dead Weather
The Nashville sound
Jason Isbell
Upside down mountain
Conor Oberst
Are we there
Sharon Van Etten
Eternally even
Jim James
Midwest farmer's daughter
Margo Price
Everyday robots
Damon Albarn
Other worlds
Taken by Trees
d. 9. feb. 2015
af
af
Pernille Jensen
d. 9. feb. 2015
"Albummet gemmer på nogle gode sange. Både 'Why Don't You Believe in Me' og den kække 'Bird of Prey' har melodisk pondus nok til at matche den syndflod af blæsere, de begge bader i, og det samme gælder åbningsnummeret 'My Baby Don't Understand Me', hvor end ikke en tværfløjte kan ødelægge de gode takter. Modsat lyder den krukkede 'Christy', som om den leger koket fransk chanson foran spejlet. Det er en kende anstrengende. Det samme gælder balladen 'Violently', som med sit adstadige tempo og højstemte arrangement gerne vil bide skeer med salig Dusty Springfield, der om nogen var ekspert i at få meget hvide mennesker til at fremstå, som om de også havde soul. Det lykkes bare ikke helt for Prass, hvis sangskrivning for ofte fremstår en kende banal".
d. 9. feb. 2015
af
af
Peter Schollert
d. 9. feb. 2015
"Fans af Jenny Lewis vil kunne gøre holdt her. Der er en tilsvarende charme i Prass' fine sangforedrag, og hun går som Lewis efter det iørefaldende udtryk. Prass og hendes samarbejdspartnere er dog opmærksomme på at udstyre sangene med orkesterlignende kræfter og går flere steder efter et groove, der er lig med swigende soulmusik og intelligent pop. Der er plads til leg, men der er frem for alt masser af talent i spil".
d. 9. feb. 2015
af
af
Pernille Jensen
d. 9. feb. 2015
"Albummet gemmer på nogle gode sange. Både 'Why Don't You Believe in Me' og den kække 'Bird of Prey' har melodisk pondus nok til at matche den syndflod af blæsere, de begge bader i, og det samme gælder åbningsnummeret 'My Baby Don't Understand Me', hvor end ikke en tværfløjte kan ødelægge de gode takter. Modsat lyder den krukkede 'Christy', som om den leger koket fransk chanson foran spejlet. Det er en kende anstrengende. Det samme gælder balladen 'Violently', som med sit adstadige tempo og højstemte arrangement gerne vil bide skeer med salig Dusty Springfield, der om nogen var ekspert i at få meget hvide mennesker til at fremstå, som om de også havde soul. Det lykkes bare ikke helt for Prass, hvis sangskrivning for ofte fremstår en kende banal".
d. 9. feb. 2015
af
af
Peter Schollert
d. 9. feb. 2015
"Fans af Jenny Lewis vil kunne gøre holdt her. Der er en tilsvarende charme i Prass' fine sangforedrag, og hun går som Lewis efter det iørefaldende udtryk. Prass og hendes samarbejdspartnere er dog opmærksomme på at udstyre sangene med orkesterlignende kræfter og går flere steder efter et groove, der er lig med swigende soulmusik og intelligent pop. Der er plads til leg, men der er frem for alt masser af talent i spil".