Bøger / faglitteratur

Rue de la Roquette


Beskrivelse


Maleren Jens Uffe Rasmussen (f. 1948) giver i tekst og billeder indtryk af gaden Rue de la Roquette, hvis liv og beboere er temaet for bogens litografier og tekster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2010

af

af

Kent Skov

d. 23. sep. 2010

Den lille eksklusive, men ikke svært tilgængelige kunstbog retter sig mod et dedikeret kunstpublikum.

JUR er billedkunstner med basis i det sydfynske og stærk inspiration fra det sydfranske med naturen som den bærende inspiration. Bogen her er dog blevet til i Paris, hvor gaden Rue de la Rocquettes liv og beboere er temaet for kunstnerens litografier og tekster. De er sat op par- og skiftevis, så de korresponderer med og fortolker hinanden. Litografierne er i JURs kendte douce akvarelagtige farver, og motiverne ligger i feltet mellem det figurative og det grafisk abstrakte. Motivmæssigt ser man mennesker og natur- og byelementer markeret i de lod- og vandrette linjer. Teksterne består af rudimenter af samtaler, som JUR har ført med de lokale i gaden. Teksterne er antydende og korte og åbner til billederne: "I denne gade er der ikke noget særligt/Om aftenen er der meget livligt her på det første/stykke er gaden, tæt ved Place de Bastille./Min mor bor her i Rue de la Roquette, hun er 95 år.".

JUR har tidligere udgivet kunstbøgerne Udsmykninger, Okker og oliven og Havet mellem øerne, hvor den sidste også er et tekst- og billedværk. Kunstnerisk set kan JUR med sin fascination af naturen og den klassisk modernistisk farveholdning minde om fx Edward Weie.

Lille kunstbog med JURs kunstneriske fortolkning af sit ophold i Rue de la Roquette i Paris. Litografier og tekst danner et tæt, afdæmpet og klart samspil, hvor billeder og tekster understøtter hinanden.