Ny finurlig billedbog, som egner sig til højtlæsning for børn fra 3 år og til selvlæsning for folkeskoleelever i de første klasser. Bogen har en sød, farverig forside med neon-pink skrift.
Loe er nok mest kendt for sine originale, humoristiske voksenbøger og de skæve og skøre børnebøger om truckføreren Kurt, som vi bl.a. møder i bogen og filmen Kurt bliver grusom. I bogen her møder vi drengen Marko, der er overbevist om, at der findes en slags mælk, der hedder rumpemælk. Hans forældre holder fast på, at en sådan mælk ikke findes, men så bliver Marko stædig. Han tager bussen til Afrika og vender tilbage med mælken efter at have været på en rejse, hvor han fx bliver brugt som basketball af gorillaer og hjælper en trist elefant, der har mistet sine briller. I det hele taget møder han dyr, der adskiller sig fra dem i virkelighedens verden. Dyrene har tøj på og agerer ofte som mennesker. De kan tale, se fjernsyn, dirigere trafikken, osv. Jeg synes, historien er lidt tynd. Billedsiden er af svingende kvalitet. Der er dog dynamik og opfindsomhed i mange af stregtegningerne. Jeg er ret vild med Loe, men jeg synes ikke, denne bog fungerer helt. Jeg savner noget humor og en mere original historie.
Jeg kom umiddelbart til at tænke på Willis' billedbøger Flodpest? og Drengen, der ikke kunne finde sin navle, hvor en række dyr også udspørges for at opklare et mysterium. De fungerer bedre.
En lidt tynd historie, der ikke er dårlig, men som ikke efterlader sig de store spor.