Runamo : skriften der kom og gik

Runer ristes på store klippeflader, og i Blekinge på Runamo-klippen findes en gådefuld indskrift, som umiddelbart ligner en runeindskrift. Allerede Saxo nævner den mærkelige indskrift og flere forskere har i tidens løb forsøgt at tolke den. Det lykkedes for den islandske oldgransker Finn Magnusson at tyde indskriften bl.a. ved at læse den bagfra, men den videnskabelige triumf blev kort tid efter gjort til skamme af J.J.A. Worsaae, der endegyldigt slog fast, at det ikke var en runeindskrift, men blot nogle naturlige, men runelignende folder i en diabasgang i granitten. Dette førte bl.a. til, at arkæologien etablerede sig som en selvstændig videnskab fri af oldgranskernes omklamring. Bogen beskriver også den arkæologiske videnskabs historie med en omhyggelig beskrivelse af, hvordan oldtidens opdeling i sten-, bronze- og jernalder første gang blev beskrevet af C.J. Thomsen. Bogen indledes med et forord af länsantikvarie Leifh Stenholm, Blekinge, der dels glæder sig over, at historien sættes i et idehistorisk og kulturhistorisk perspektiv og dels over, at det sker på dansk pga. Blekinges historiske danske tilhørsforhold. Det er en spændende beretning med mange mærkelige optrin. Forfatteren har i mange år interesseret sig for pseudovidenskabelige "teorier" med relation til historie og arkæologi.

Læs hele vurderingen