Bøger / faglitteratur

Rundt om sundheden : aktuel sundhedsdebat & sundhedsfilosofi


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2002

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 27. sep. 2002

Skarp debatbog om den danske sundhedssektor. Meget mindre om den økonomiske side af sagen end om den behandlingsmæssige. Hanne Steinicke er selv lægeuddannet, men har endvidere studeret religion og filosofi. Hun stiller sig i bogen på den modsatte side af det etablerede sundhedsvæsen. D.v.s. hun ser sagen fra patienternes og de alternative behandleres side. Hun sætter det ene store spørgsmålstegn efter det andet ved danske lægers argumentation og fastlagte procedurer. De alternative behandlingsformer, som hun foretrækker benævnt som holistiske, bliver af de etablerede betegnet som uvidenskabelige. Det er sådanne påstande, bogen gennemhuller, med en særdeles skrap argumentation. Hanne Steinicke fører bogen igennem paralleller til kirkelige bataljer i historien, hvor kirken i tankegang og frihedsopfattelse i dag er kommet langt forbi dansk sundhedsvæsen, som i øvrigt også er væsentlig mere stivnakket end andre landes. Bl.a. harcelerer hun også mod bibliotekerne, fordi de anbringer bøger om alternativ behandling sammen med bøger om religion, hvad der ikke er helt i overensstemmelse med fakta. Det kan være svært for en udenforstående at gennemskue alle hendes påstande. Men et modigt debatoplæg på et højt niveau er der i hvert fald tale om.


Nyt aspekt

Årg. 35, nr. 4 (2003)

af

af

Anna Iben Hollensberg

Årg. 35, nr. 4 (2003)