En selvstændig fortsættelse af Du finder sgu nok ud af det, Claus, 1999. Efter den forfærdelige barndom er Claus Ahlefeldt nu kommet i mere smult vande, og kan tage fat på sit liv, og kampen for at holde Egeskov gods kørende. Som i de første erindringer om barndom og ungdom er disse erindringer velskrevne og åbenhjertige, her stikkes ikke noget under stolen, hverken på det personlige plan eller i forhold til omgivelserne. En spændende skildring af opbygningen af museet på Egeskov, af forholdet til Forældrene, som de konsekvent omtales, og om tiden efter deres død ved en færdselsulykke i Afrika, hvor godset overgår til Claus Ahlefeldt, med alle de glæder og bekymringer det medfører. Et usædvanligt liv, en usædvanlig skæbne og et ualmindeligt menneske, der forstår at skildre sin tilværelses op- og nedture uden at klynke, og mon ikke der kommer en fortsættelse om den 5 år lange sejltur på de franske kanaler, han begav sig ud på, da han i 1992 overlod driften af godset til sin søn.