Film / nonfiktion

Så kan de lære det


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2011

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 27. jan. 2011

Det er oplagt, at filmen skal ses af lærere, pædagoger og forældre, og den vil være god som diskussionsoplæg på forældremøder i skoler og institutioner.

Hvad sker der når vi afleverer vore børn i skoler og institutioner; fem dage om ugen, otte timer om dagen, alle de bedste vågne timer i sytten, atten år? Det spurgte Søren Kjær Jensen, konsulent ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, sig selv om for fire år siden, da han skulle aflevere sin datter i institution for første gang. I kapitler ser man, hvordan 5 børn/unge oplever daginstitutionen og skolen begyndende med lille Carla i vuggestuen og sluttende med Jonathan på gymnasiet. I to "overordnede" afsnit ses på rammerne i børnenes rum, og på hvor gode danske skoler egentlig er. Her peger forskere på helt basale områder, hvor der bør ske forbedringer. Filmen var en del af et DR-2 tema Væk fra mor og far, sendt i september 2008.

Med sine mange emner (vuggestue, børnehave, skole, mobning, fysiske rum, gymnasium m.m.) er filmen ikke umiddelbart sammenlignelig med andre film.

Selvom det er forskere, der optræder som eksperter, er filmen ligetil og giver stof til eftertanke ved at præcisere, hvad børnene skal og bør lære på de enkelte etaper på deres vej fra vuggestue til gymnasium.