Så mange var ordene : Larsen, Rifbjerg og den danske sang

En charmerende og jævnt hen ganske tankevækkende og underholdende samtalebog mellem to store danske sprogkunstnere inden for hvert sit digteriske felt. Og selv om det er sprog og sprogets finesser og kraft, som de to herrer samles om for at diskutere, er stoffet hentet fra den danske sang- og salmeskat. Redaktøren har bedt Rifbjerg og Larsen hver vælge 11 danske sange, hvoraf mindst to skulle være skrevet af den anden. Larsen måtte godt selv sætte melodi til et af Rifbjergs digte, hvilket han så har gjort. Sangene spænder i tid fra Brorson og Ingemann over H.C. Andersen, PH, Frank Jæger, Halfdan Rasmussen, Eik Skaløe frem til C.V. Jørgensen og Lise Cabble. Samtalerne bevæger sig så ellers lystigt afsted med udgangspunkt i de valgte sange omkring emner som (ægte) folkelighed, kulturradkalisme, sentimentalitet kontra ægthed, humor kontra ironi/sarkasme som virkemiddel, tro og politik. Rifbjerg mest som man kender ham, som den intellektuelle provokatør og Larsen som den spontane og intuitive. Men også disse roller tages under behandling undervejs. Rifbjerg har et forhold til det formelt politiske eksemplificeret med "Når jeg ser et rødt flag smælde", som ikke siger Larsen noget som helst. Det dogmatiske er ikke ham - han fascineres mere af den emotionelle ægthed i tekster som Kiplings "Mandalay" og "Havnen", som Osvald Helmuth fortolkede. Dialogen er krydret med fotos af de to.

Læs hele vurderingen