Bøger / faglitteratur / erindringer

Erindringer om Larsen & Clausen og andre ronkedorer i rockland


Beskrivelse


Tidligere musikproducer Kim Hyttels (f. 1953) erindringer fra mange år i den danske musikbranche smelter i denne bog sammen med musik- og underholdningsjournalist Michael Frank Møllers (f. 1958) erindringer, bl.a. fra sine år på Ekstra Bladet. Centralt i historien står Kim Hyttels samarbejde med Kim Larsen (f. 1945) og Erik Clausen (f. 1942), hvis status som nationalhelte i høj grad anfægtes.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 19. okt. 2011

Målgruppen er dem, som interesserer sig for dansk rock og selvfølgelig særligt for hovedpersonerne. Bogen fik en del presseomtale før udgivelsen, og det har sikkert fanget læsere.

Kim Hyttel har en fortid som musikproducer med mere end 40 albums bag pulten, bl.a. Kim Larsens Wisdom is sexy fra 1992. Her skriver han en biografi sammen med Michael Frank Møller, som bl.a. i 1986-1995 er journalist på Ekstra bladet, hvor han er i direkte kontakt med mange i musikermiljøet. MFM besøger KH på den italienske ø Pantelleria, hvor musikproduceren fortæller sin historie til musikjournalisten. Og det er brutale, hudløst ærlige, og subjektivt fortalte erindringer, hvor glansen i allerhøjeste grad, hvis man tror bogens påstande, ubarmhjertigt skrælles af såvel Clausen som Larsen. Her er fx en ikke direkte navngiven usympatisk profil af en mand som pisker prostituerede; en sag som i øvrigt fylder meget lidt i bogen, eller fx en karakteristik af Larsen som latent depressiv. Det er hård kost og ingen tvivl om, at biografien er berettiget kontroversiel for de mange, der opfatter de 2 hovedpersoner som nationalhelte. Biografien indeholder dog også anden mere positiv og interessant musikhistorik, bl.a. om Sort Sol og C.V. Jørgensen.

Andet litteratur er fx Solisten om Kim Larsen eller Clausen.

Biografien er tankevækkende og velskrevet. Det kontroversielle antrit tiltrækker nogle og skræmmer andre. Der vil være læsere på de fleste biblioteker.


Berlingske tidende

d. 27. sep. 2011

af

af

Thomas Søie Hansen

d. 27. sep. 2011