Bøger / faglitteratur til børn

Sådan holder jeg fisk


Beskrivelse


Indhold: Akvariefisk ; Fisk i naturen ; Forskellige fisk ; Hvilke arter? ; Tropefisk ; Køb af fisk ; Akvarier ; Indretning ; Daglig rutine ; Akvariets pasning ; Et havebassin ; Pasning af bassinet ; Sunde fisk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2005

af

af

Lars Larsen

d. 7. okt. 2005

Endnu en bog i serien Sådan holder jeg -. Der er tidligere kommet bøger om at have kanin, hamster og kat, og denne om akvariefisk svarer til de øvrige i opbygning og layout. 13 kapitler à 2 sider fortæller om fiskearter, valg af akvarier og udstyr: borde, pumper, filtre osv. Der er et kapitel om indretning: grus, dekorationer og planter. 2 kapitler handler om den daglige pasning og rengøring af akvariet. Til slut et kapitel om sunde og syge fisk. Hovedparten af bogen handler om akvarier indendøre, men der er også nogle sider om havebassiner. Bogen er fyldt med gode råd. Teksten er kortfattet og let at læse og ofte suppleret af faktabokse med de vigtigste informationer, huske- og tjeklister. Store og små farvefotos og tegninger supplerer teksten. En ordliste, litteraturliste med 9 bøger og en annoteret webliste samt et stikordsregister afslutter bogen. Den kommer godt rundt om emnet, og er velegnet som introduktion for nybegynderen, og kan bruges på linje med Clare Hibberts Fisk, 2005/03. Fra 9 år.



Informationer og udgaver