Bøger / faglitteratur

Sådan leder du frivillige


Beskrivelse


Håndbog med råd og redskaber til at lede frivillige. Til læsere som beskæftiger sig med frivillighed på et overordnet niveau.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2020

af

af

Hamide Kara

d. 23. okt. 2020

Håndbog med råd og redskaber til at lede frivillige. Til læsere som beskæftiger sig med frivillighed på et overordnet niveau.

Bogen er den fjerde i serien "Udvikler bæredygtige frivilligmiljøer" og bygger på grundbogen Frivilligkoordinering - hvorfor og hvordan? Bogen indeholder kapiteloverskrifterne: "Indledning - du er leder i verden", "Hov, du er lederen", "Når du sætter mål", "Når du har brug for at motivere dine frivillige", "Når du vil skabe en velfungerende frivilliggruppe", "Når du skal igennem konflikterne" og "Når dine frivillige går over grænsen". Forfatterne Julia B. Hunt, Frederik C. Boll og Malene Fregil skriver, at der er mange veje til at blive leder for frivillige, men at der er en forskel mellem handlingen "ledelse" og "lederen" som person. Da man som leder får de frivilliges tid i hænderne, er det vigtigt at gå til opgaven med ydmyghed, ærlighed og respekt. "Pointen er nemlig, at du skal lede dine frivillige ud fra, hvem de er, og ikke de ledelsesmæssige præferencer du selv har - erkendte såvel som ikke-erkendte.".

Til forskel fra tidligere udgave med titlen "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer" er bogen gennemskrevet, så de ledelsesteoretiske perspektiver indgår i indledningen. Ydermere er der større fokus på de generelle ledelsesbetragtninger. En velskrevet bog med redskaber, motivation, konflikthåndtering m.m.

En anden titel om frivillighed er Den nødvendige frivillighed.