Bøger / faglitteratur

Sådan skriver man en bog


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2009

af

af

Jytte Bræmer

d. 18. nov. 2009

For folk, der går med ønsket om at skrive og udgive en bog.

En lille pjece på 15 sider med en ultrakort vejledning i, hvordan man griber det an, hvis man ønsker at skrive en bog. Der er ingen afgrænsninger til enkelte genrer, den favner såvel skønlitteratur som faglitteratur. Den anbefaler at skrive et skelet, dernæst fylde detaljer på og endelig at læse korrektur. Hvad selve udgivelsesprocessen angår lægger den op til en privat udgivelse. Der er anvisninger på at få et ISBN-nr., lidt om pligtaflevering og om i hvilke formater, man kan indsende sit manuskript til trykkerier. Der ligger implicit på side 12 en reklame for forfatterens eget firma JB Historie, der påtager sig alt lige fra at interviewe og skrive bogen for folk, til blot at trykke den eller hjælpe med salget. Pjecen afsluttes med få litteraturhenvisninger til bøger om godt sprog. Der ligger implicit, at alle der har lyst, bør gå i gang med at skrive og udgive en bog. Den er så kort, at den potentielle målgruppe ikke bliver bragt ret langt. Der findes langt bedre og fyldigere bøger om emnet, og den er så kort og indholdsløs, at den ikke har nogen biblioteksrelevans.

Målgruppen er bedre tjent med enten Irma Lauridsens Skriv en bog, 2008 eller Bente Clods Skriv, 3. rev. udg. 2003. Endelig findes der Finn Dreibecks Forfatterhåndbogen, som er i flere bind, og som dækker forskellige genrer.

En pjece på 15 sider om at skrive og få udgivet en bog, der er alt for kortfattet til at opfylde et informationsbehov.



Informationer og udgaver