Bøger / faglitteratur til børn / opgaver

Safari på græssletterne


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2009

af

af

Steen Agger

d. 13. mar. 2009

I denne serie er der tidligere kommet 15 bøger, beregnet for læsere på 3.-4. klasses niveau, fra ca. 9 år.

Bogen fortæller om græssletter rundt om i verden: Nordamerikas prærier, Sydamerikas pampas, Afrikas savanne, Asiens stepper, New Zealands sletter og det nærmeste vi kommer, den jyske hede. Bogen er illustreret med gode kort, tegninger og fotografier. Et enkelt sted findes et opslag med slå-ud-sider, som indeholder et panoramabillede med mange dyr fra Serengetisletten. Teksten fortæller om græssletterne, deres udnyttelse i dag og om dyrelivet. Brødteksten er sat med ret store typer. Der findes inserater og illustrationstekster med mindre skrift. Der findes også ordliste, register og et diskussionsoplæg.

Der findes en del bøger om Afrikas savanne for målgruppen, men ikke mange, der beskriver græssletter over hele verden. Det gør dog Prærie, 2005, men den henvender sig til børn på 12-14 år.

Bogen giver et ret godt indblik i græssletter over hele verden, deres dyreliv og deres udnyttelse i dag. Primært til brug i skolerne på 3.-4. skoleår. Der er ekstra stof at hente på en tilhørende hjemmeside.