Bag den lidt kryptisk-melankolske titel gemmer sig en glimrende norsk ungdomsroman, opdelt i tre afsnit, ét for hvert år i gymnasiet, om Anders, matematikgeni og ung oprører. Bogens handling udspiller sig på to planer, væsentligst og mest omfangsrigt en række flashbacks på gymnasietiden og i udstrækning en mere beskeden, men central rammefortælling, der på nutidsplanet, sideløbende, fortæller om Anders' tilfældige møde med den store kærlighed fra dengang, Maria. I en sprogligt særdeles veloplagt stil fortæller Anders, i 1. person, om druk og fester, piger og den seksuelle debut, forældre og familie, venner, fjender og kammerater, skolen og lærerne, skønheden i matematikken og i særdeleshed usikkerheden over den omklamrende fremtid og karriere, der lurer lige om hjørnet. Indimellem ustyrligt morsomt, andre gange smerteligt sårbart, med stærke mindelser om en fremragende islandsk roman, Tumult (1992). Bogen appellerer stærkt til og solidariserer sig med vore ældste lånere i folkeskolen via sit egoistiske oprørs- og kærlighedsmotiv, iagttaget og beskrevet udelukkende fra Anders' synsvinkel.