Så kom den endelig for en dag sandheden om de tre små grise fortalt af Ejnar Nikolaj Ulv himself under sit lange, så skammeligt uretfærdige fængselsophold. I virkeligheden ville Ejnar nemligbare bage en kage til sin søde gamle bedstemor, og hvad gør man når man mangler sukker? Går hen til naboen for at låne, naturligvis. I dette tilfælde den første lille gris i halmhuset. Kan man sågøre for at man er forkølet og pludselig skal nyse noget så forfærdeligt? Næh, og lader man måske en saftig skinkesteg ligge og blive dårlig midt i halmen? Næh. På slig vis skrider historien fremfortalt i ulvens kostelige selvafslørende, selvretfærdige stil. Teksten er fremragende, underfundig, rapmundet og letløbende. Illustrationerne i mørke, overvejende gyldne brunlige nuancer erligeledes fremragende. I en både realistisk og surrealistisk stil ser vi hr. Ulv med små, runde øjne fiffigt på stilke samt en masse pudsige detaljer, som hr. Ulv går let hen over i sin beretning.Tekst og billeder erarbejdet sammen til en perfekt helhed (nogle begyndelsesbogstaver er udstyret med meget sigende ornamentik) der støtter og udbygger hinanden. Et mesterværk af en overordentligmorsom billedbog, der vil gå ind hos alle børn, som voksne, der kender de tre små grise, og hvem gør ikke det.