"Stærkt personlig debut-udgivelse, hvor man kommer godt ind under huden på en singer-songwriter med rødderne dybt plantet i den danske visetradition ... Præsenterer os med stort nærvær for tretten sange smukt arrangerede af Paolo Russo, og teksterne, hovedsageligt leveret af hende selv, kredser om livets genvordigheder med tosomheden i centrum ... Selv om der er tale om et verdensmusikalsk møde, en italiener, en århusianer og den svenske bassist Thommy Andersson, har projektet en tydelig dansk nerve, der fryder øret og hjertet, og som vidner om en sangerinde, som lytter opmærksomt både indad og udad mod sine velvalgte medmusikere, som i øvrigt bakker hende flot op med lydhørhed og inciterende charme".