Bogen er tænkt som et forsøg på ud fra de hovedpunkter i Løgstrups tanker, som vedrører digtning og billedkunst at fortsætte samtalerne fra et løbende arbejdskonvent om forholdet mellem kunst og etik, natur og religion og forholdet mellem det kunstneriske og det videnskabelige sprog. - - Per Højholt, Thorkild Bjørnvig, Tage Skou-Hansen og Jørgen Gustava Brandt er nogle af de forfattere, hvis fortolkninger fra L.s side Wivel særlig hefter sig ved. Hertil kommer Lars Gyllensten, D. H. Lawrence samt den franske impressionisme og den tyske ekspressionist Max Beckmann. Karakteristisk for Løgstrup er hans opfattelse af kunstværket som en form for erkendelse, et udtryk for "den helhedsdannende magt i universet", der ikke kan reduceres til lutter verificerbare sansedata eller en harmløs illusion. Bogen er spændende, men ikke helt let tilgængelig læsning, klart skrevet og veldisponeret, men næppe særlig givende uden et elementært kendskab til KGL's forfatterskab og en visfortrolighedmedde omtalte forfattere. Læservenligt udstyr, korte, men gode noter, tillæg om Paul la Cour, Søren Ulrik Thomsen og Hans Jørgen Nielsen m.fl. - Et velkomment og vægtigt supplement til Løgstruplitteraturen.