Selv efter 2. gennemlæsning må undertegnede indrømme, at der er dele af Henrik Bjelkes 4. bog, som stadig står i et uklart lys. Men samtidig er der ingen tvivl om, at Henrik Bjelke med denne bog ikke blot har leveret sit hidtil mest ambitiøse værk, men også i alt væsentligt har formået at gennemføre sine ambitioner. Saturn er intet mindre end et digterisk mesterværk af dimensioner og især en art, som vi ikke er forvænte med. Det noget uvejsomme handlingsmønster brydes ustandseligt af afsnit, i hvilke der reflekteres over alt - lige fra kønsrollemønstre til orientalske sagn og visdom, af brudstykker af drømme, prosalyriske sekvenser m.m. Centrum for beretningen er en forfatter, der med kone og barn har slået sig ned i Menton i Sydfrankrig, samt en finsk forfatter ved navn Rosenquist - som undertiden ikke er til at skelne fra fortælleren. Handlingen foregår dels i Frankrig, Italien og Spanien, dels - i tilbageblik - i de baltiske lande inden 2. verdenskrig, og overalt skildreslokaliteterne med en overbevisende præcision. Det gennemgående ,tema i dette komplicerede romanværk er først og fremmest det moderne menneskes evne til og muligheder for at realisere de forskellige facetter af en mangekantet personlighed. En spændende, medrivende og gigantisk kraftudladning.