Stille hjerte
Bille August
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / operafilm
d. 28. jan. 2016
af
af
Peter Dürrfeld
d. 28. jan. 2016
"På minussiden står instruktørens manglende mådehold ... Som i andre opdateringer af klassiske operaer oplever man et skisma mellem librettoens tekst og den virkelighed, der udspiller sig på scenen. Undertiden kan det være ufrivilligt morsomt ... På plussiden må noteres, at ... alt er i det bedste hænder hos Det Kongelige Kapel og Operakor, dirigeret af Nielsenspecialisten Michael Schønwandt. Desuden er Johan Reuter som kong Saul formidabel ... Kan man acceptere eller abstrahere fra de mindre vellykkede påhit, er der meget at komme efter".
d. 3. juni 2016
af
af
Peter Johannes Erichsen
d. 3. juni 2016
"I Saul og David, som langt hen har oratoriepræg ... [folder] Det kongelige Operakor sig ukueligt ud som beboere i sceneriets betonskeletter, hvor de alle som eneste bekvemmelighed har pauvre TV-apparater at kigge på ... Sopranen Ann Petersen som Mikal ligner en strandet Hollywoodstjerne i dette mellemøstlige minefelt. Hun er blændende både i stemme og apparition. Men kraftpræstationen er Johan Reuters Saul ... DVD-optagelsen formidler nærbilleder af intens styrke ... Hele dette sjæleopbrud spejles i Michael Schønwandts skønne kaleidoskopiske måde at styre Kapellet gennem den brutale myte på".
2016 juin
af
af
Jean-Charles Hoffelé
2016 juin
2016 May
af
af
Michael Scott Rohan
2016 May
"This is the first commercial video of Saul and David, and it's pretty good. Michael Schønwandt's expansive conducting conveys its epic scale and lyrical sweep more naturally than his recent CD of Maskarade. David Pountney ... handles Einar Christiansen's potentially stilff tragedy much more tellingly ... Johan Reuter, miscast in Maskarade but excellent here ... With a fine supporting cast and despite dull sets and inane choreography, this is a strong performance which works well on screen".
2016, nr. 40
af
af
Steen Chr. Steensen
2016, nr. 40
"Stjernerne bliver givet for et på alle måder dynamisk orkesterspil under ledelse af Michael Schønwandt samt for en imponerende indsats af Johan Reuter i den ene titelrolle ... Men nogen vellykket fejring er der ikke tale om. Dertil er den engelske instruktør David Pountney gået ganske galt i byen med en opsætning, der partout skal udstille profeten Samuel som en fundamentalistisk terrorist af værste skuffe ... Saul er en splittet person. Johan Reuter fremstiller ham formidabelt. Michael Schønwandt skaber musikalsk perfekt indlevelse. Og det er hele forestillingen værd".
(2016) 34. årgang nr. 6
af
af
Henrik Marcussen
(2016) 34. årgang nr. 6
"Saul og David i David Pountneys nyopsætning udspiller sig ikke i et fortidigt bibelhistorisk Israel, men er flyttet til nyere tid i et mellemøstligt militærisk præget styre ... Denne ændring af tid og sted giver større dramatisk frihed ... Det sanglige niveau er meget højt. Johan Reuter skaber med sin ressourcerige basbaryton et gribende portræt af den rådvilde, maniodepressive Kong Saul ... Orkestret spiller ypperligt ... Optagelsen er teknisk vellykket".
2016, nr. 67
af
af
Bo Löfvendahl
2016, nr. 67
"En ståtlig avslutning på Carl Nielsen-året ... David Pountney ... ger den bibliska kampen mellan israeliter och filistéer, med sitt latenta sprängstoff, en vagt samtida gestaltning ... Michael Schønwandt leder Det Kongelige Kapel med självklar säkerhet. I centrum för den psykologiskt djupborrande framställningen står inte Niels Jørgen Riis tenorskimrande unge David ... utan Johan Reuters grubblande kung Saul. Hans svarta avund mot ungdomen skildrar Reuter magnifikt".
2016 March
af
af
Mike Ashman
2016 March
"Vurdering: Editor's choice" - "A riveting performance by Johan Reuter in both voice and acted intensity ... Pountney's direction and the conducting of Michael Schonwandt help make much of characters who might easily remain sinecures ... Orchestra and conductor unroll their home composer's score with richness and dexterity ... Hugely recommended".
2016 Mai
af
af
Manuel Brug
2016 Mai
"Das schwerblütige, zwischen spätromantischer Klangfülle und Kargheit oszillierende Werk überzeugt durch seinen Machtkonflikt zwischen altem Herrscher und jungem Hoffnungsträger ... Wuchtig-dunkel klingen die aus einer offenen Betonhausfassade des Nahen Ostens herabschallenden Chöre, der zweifelnde Saul des machtvollen Johan Reuter vermag sie nicht mehr wirklich zu leiten".