Som i den roste Tavshedens pris (2002/36) bevæger vi os i et dominerende og undertrykkende irsk klosterskolemiljø. Handlingens 3 teenage-søstre er underlagt en hård kontrol, både på deres skole og i det regelfaste hjem. Deres små, indbyrdes stridigheder og chikaner fylder meget, lige indtil den dag, den ældste forsvinder sporløst. Den næste tragedie følger snart efter: moderen tager sit eget liv, tynget af skyld og sorg. Synsvinklen ligger overvejende hos mellembarnet Becky, der både skal støtte sin lillesøster, udvikle sig til kvinde og forholde sig til familiens nye struktur. Der er flere overraskelser i denne fortælling om kærlighed, tab og skyld, og først 30 år senere bliver sagen fuldt opklaret. Bogen leverer indsigtsfulde portrætter af disse pubertetspiger i de tidlige 1970ere, og af deres fortvivlede mor. Medrivende underholdning fra først til sidst, for trods de tunge emner er bogen ikke mere alvorlig, end man kan bære det, og der svælges ikke i følelserne. I den sidste del af bogen går det lidt vel hurtigt med at få alle brikker på plads, synes jeg, men så sparer man da lommetørklædet. Den velskrevne historie vil helt sikkert appellere til mange lånere.