Medrivende og vidunderligt velskrevet både rystende og galgenhumoristisk bog om et aktuelt emne: seksuelt misbrug af børn i den katolske kirkes verden. Den fortæller om 5 piger, der for ca. 30 år siden er elever sammen på en streng katolsk nonnekostskole i Irland. Indoktrineret lydighed og skyldfølelse. Der er mange voksne medvidere til overgrebene, men de har magten til at hindre, at historien bliver fortalt. Det er pigerne selv, der med alderens sikkerhed og i desperation over ikke at blive lyttet til, 30 år senere finder ud af, at de er i samme båd og rotter sig sammen om at ville blive hørt. Bogen fortæller om deres skæbner før kostskolen, om hver deres form for eskapisme for at komme igennem skolen med forstanden i behold, om naive forældre, om vilde, undertrykte pubertetshormoner og om venindeskab og sammenhold. Videre i glimt om løsslupne studenteroplevelser og mange forelskelser, indtil de endelig med et tragisk, dramatisk udgangspunkt taler sammen om overgrebene. Bogen har fine psykologiske portrætter af pigerne som børn og voksne og skildrer troværdigt deres meget forskellige reaktioner på skæbnens provokationer og deres sammenhold i det sidste desperate og omkostningsfulde forsøg på at overdøve magtens fortielser.