Musik / folk

Semper femina


Anmeldelser (4)


The guardian

d. 9. mar. 2017

af

af

Alexis Petridis

d. 9. mar. 2017

"The folk star is back with a set of erudite but instantly relatable musings on femininity, art and relationships ... It's a rare aspect of Semper Femina that feels obscure. The album ends with the sound of Marling apparently putting down her guitar and walking away from the microphone, out of the studio and into a garden, complete with birdsong in the background: there's something punchy and confident about it, and something punchy and confident about Semper Femina as a whole, an album that's as big on telling details as it is on big ideas".


Berlingske tidende

d. 10. mar. 2017

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 10. mar. 2017

"Produceren Blake Mills' take på moderne americana får albummet til at lyde klassisk, men ikke kedeligt, takket være de knoldede rytmer og kradsende elguitarer på »Soothing« og »Nothing, Not Nearly«. Samtidig er Marlings tæft for enkle, skarpe linjer intakt. Kort sagt: »Semper Femina« er en fryd for ørerne".


Politiken

d. 24. feb. 2017

af

af

Kim Skotte

d. 24. feb. 2017

"På sin egen stille måde har den engelske sanger og sangskriver haft knald på og oven i købet haft tid til at gennemgå en kunstnerisk krise undervejs. Hvilket kun har givet den altid følsomme og stilrene Marling endnu mere artistisk sul på kroppen. Med afsæt i britisk nu-folk har hun bevæget sig i retning af et mere amerikansk udtryk på et album produceret af californiske Blake Mills, hvor Joni Mitchell, Emmylou Harris og Fiona Apple lyder som ledestjerner ... Der er kommet en dybde og balance i det musikalske udtryk på 'Semper Femina's sårbart længselsfulde sange, som gør det til Marlings mest helstøbte til dato".


Jyllands-posten

d. 12. mar. 2017

af

af

Peter Schollert

d. 12. mar. 2017

"Man spidser straks ører. Her er et album med en sonisk attitude værd at dvæle ved. Laura Marlings nye opus lyder forrygende godt ... Det har masser af dybde og rummelighed. Der er rigeligt med plads til instrumenter og sangerinde. De huserer sammen, men de udfolder sig også hver for sig ... "Nouel" har samme betagende enkelhed, som man kan finde på en lp med Joni Mitchell fra sidst i 1960'erne eller begyndelsen af 1970'erne, og det er ikke for meget at påstå, at britiske Marling også synger i stil med canadiske Mitchell. Et smukt øjeblik på et af årets hidtil bedste album".