"Hvis man skal give stjerner efter, i hvor høj grad en udgivelse lever op til ens forventninger eller fordomme, er dvd-boksen fra Opus Arte med den legendariske dirigent Sergiu Celibidache til seks klokkerene stjerner. For 'Celi', som mange orkestermusikere havde for vane at kalde ham (dog næppe når han selv hørte det), udviser ... den karisma, mange musikelskere forbinder med hans navn, samtidig med at man i høj grad må leve med hans særegne valg af tempi, som regel i den ekstremt langsomme ende af skalaen: Largoen af Dvoraks 9. symfoni (Fra den ny verden) tager således præcis 17 (!) minutter".