Bøger / faglitteratur

Serviceleverance : vejen til service i verdensklasse


Beskrivelse


Denne bog bygger bro mellem de mange forskellige definitioner af begrebet serviceleverance, som for eksempel service management, service design og service operations. Denne helt nye helhedsorienterede tilgang til serviceleverancen og til servicevirksomheden har særligt fokus på at maksimere den dobbelte værdiskabelse, hvor virksomheden leverer en attraktiv service til kunden på en måde, som på samme tid er effektiv for virksomheden. Bogen viser dig, hvordan du manøvrerer og ser potentialer og forbedringsmuligheder i din virksomhed og hjælper dig til at vælge, hvilke værktøjer der er relevante for at kunne realisere disse. Du får et enkelt overblik over serviceleverancesystemet samt de elementer, du skal have styr på for i praksis at kunne skabe et serviceleverancesystem i verdensklasse. "Ledelsesmæssigt er service stadig en ret upåagtet disciplin – på trods af, at det netop er på serviceområdet, at mange virksomheder har mulighed for at differentiere sig og opnå konkurrencemæssig fordel – eller rette op på skrantende kundetilfredshed. Det har forfatterne blik for både på det strategiske og operationelle plan med denne bog, der beskriver holdninger og værktøjer, der kan skabe en stærkere og mere profitabel relation til kunderne. Det gør bogen til oplagt læsning for stort set hele dansk erhvervsliv. Jens Klarskov, adm. direktør Dansk Erhverv.".

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. apr. 2014

Henvender sig til ledere og medarbejdere i private og offentlige virksomheder, der arbejder med at levere en given service. Oplagt fx til en handelsskoleopgave.

2 erfarne konsulenter fra samme konsulentfirma, Implement Consulting Group P/S, skriver her en managementbog, der som fokus har det at bygge en teoretisk og praktisk anvendelig bro mellem begreber som fx service management, service design og service operations. De kalder det selv en "helhedsorientet tilgang til service". Bogen, der fint blander teorien med cases, leder den interesserede læser igennem processen med at analysere og se potentialer og evt. muligheder for forbedringer i en ens egen virksomhed i offentligt eller privat regi. Efter et indledende kapitel med den manende overskrift: "Service i verdensklasse" præsenterer forfatterne, hvad man kan kalde de 3 h'er: Først redegør man for "Hvad" dvs. servicestrategi og servicepakke. Næste h er "Hvordan", her er leverancemodeller, lokal og taktisk driftsstyring. Sidste h er "Hvem" med kapitlerne "Mennesker, organisation og kultur" og "Ledelse af servicevirksomheder". Mange tankevækkende cases i bogen.

Ikke andre bøger på dansk med et såkaldt helhedsorienteret syn på service. Om service fx også Service er marketing : stærke brand skabes ikke ikke af det, en virksomhed siger, men af det den gør, 2012 af Søren Bechmann.

Tankevækkende bog om service til teoretisk refleksion og praktisk brug. For større biblioteker.


Effektivitet

nr. 2 (2014)

af

af

Thomas Bøhm Christiansen

nr. 2 (2014)