Chr. Graugaards Sexleksikon er ikke en af de bøger, som de unge drenge på biblioteket vil tage med ned i et hjørne og fnise over. Dertil er teksten for lødig og illustrationerne, nogle få stregtegninger, for lidt pikante. Teksten, derimod, er en både grundig, sober og til tider også pikant gennemgang at stort set alt tænkeligt og en hel del utænkeligt, der hører til kærlighedens, erotikkens og seksualitetens verden. Bogen er opbygget strengt leksikalt med over 4.000 stikord. Der er opbygget et bredt net at henvisninger mellem artiklerne. Graugaard er læge og ph.d. på en seksualhistorisk afhandling. Man fornemmer forfatterens store interesse for erotikkens kulturhistorie, som Graugaard formår at gøre helt u-ph.d.'sk, uden at lødigheden sættes over styr. Bogen kommer virkelig vidt omkring, både i slang, medicin og kulturhistorie. Et enkelt opslag på en af bogens godt 600 sider giver bedre end mange ord et indtryk heraf: (s. 348) Narrefisse, nattefrieri, naturisme, naturlig familieplanlægning og nausea gravidiarum. Bogen er langt dybere end Aage Brandts Sexikon (1991), der primært henvender sig til unge.