Bøger / faglitteratur til børn / strikkeopskrifter

Designstrik


Beskrivelse


Opskrifter på avancerede - men enkle - toppe, bluser og tørklæder/ponchoer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2005

af

af

Lone Fosdal

d. 11. mar. 2005

Jytte Slente har tidligere vist sit specielle strikkedesign i Unikastrik, 2003, og er også kendt fra Strik på knagerækken, ligeledes 2003. Designstrik har en snes opskrifter på utraditionelle bluser hvoraf de fleste er karakteriseret ved et asymmetrisk design. Nogle er beregnet til at binde rundt om kroppen, andre kan man vende op og ned på og derved få to forskellige bluser, og nogle har kiler strikket ind. Det kan lyde indviklet, men opskrifterne er forholdsvis enkle at gå til. Der bruges mohair, angora og andre smidige garner der også er så tyndt at det giver en transparent virkning og mulighed for at bluserne kan bæres uden på hinanden. Alle modeller præsenteres på helsides farvebilleder, og der er desuden stregtegninger til at støtte forståelsen af hvordan den enkelte model er designet. Der er udelukkende tale om bluser til kvinder, og opskrifterne vil appellere til samme målgruppe som Unikastrik.