Bøger / faglitteratur

Shakespeares romancer og folkeeventyret


Beskrivelse


Kan nutidens mennesker lære noget af den visdom om livet, som ligger gemt i Shakespeares såkaldte romancer? Og er der fælles træk mellem folkeeventyr og Shakespeares romancer? Det er to spørgsmål i denne bog, som henvender sig til litteratur- og teaterinteresserede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2021

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. apr. 2021

Kan nutidens mennesker lære noget af den visdom om livet, som ligger gemt i Shakespeares såkaldte romancer? Og er der fælles træk mellem folkeeventyr og Shakespeares romancer? Det er to spørgsmål i denne bog, som henvender sig til litteratur- og teaterinteresserede.

Denne litteratur- og teatervidenskabelige bog har fokus på Shakespeares romancer. Forfatteren fortæller i sin indledning, at hun i arbejdet med bogen konstaterer, "at det, der først og fremmest forbinder romancerne, er deres store gæld til folkeeventyret". Efter et afsnit om romancen som genre følger et afsnit om folkeeventyr, hvor forfatteren lister en række stilistiske træk i folkeeventyr, som hun genfinder i Shakespeares romancer. Det er fx brugen af kontraster som ung/gammel, mand/kvinde, fattig/rig og dum/klog. Herefter følger en litterær indføring i de fire romancer, som formentlig er skrevet sidst i Shakespeares forfatterskab. Det er "Pericles" fra ca. 1608, "Cybeline" fra ca. 1609, "The Winters Tale" fra ca. 1611 og "The Tempest" fra ca. 1612. Kitter Krebs er mag.art. og cand.mag. i teater- og litteraturvidenskab og har arbejdet som dramaturg, instruktør og som underviser.

Velskrevet og relativt tilgængelig bog om en interessant mulig sammenhæng mellem Shakespeare og folkeeventyret.

Bogen kan bedst sammenlignes med samme forfatters Komedier og dødssynder.