Med sin store film Shortcuts tegner Robert Altman et præcist billede af en tidsperiode og giver en gribende skildring af, hvad der knytter mennesker sammen.
Robert Altman bygger sin film på 9 noveller og ét digt af den amerikanske forfatter Raymond Carver. De mange historier fletter sig ind i hinanden og er flyttet frem til 1990'ernes Los Angeles. Filmen indfanger en stemning og et tidsbillede gennem skildringen af en række tilfældige mennesker, der bor i den samme by på samme tidspunkt, deres trivielle hverdag, sejre og nederlag. Nogle bor i nærheden af hinanden, andre passerer blot hinanden uden at bemærke det. Shortcuts er en mosaik, en ensemblefilm, hvor Altman tegner et på én gang trivielt, følsomt og dramatisk hverdagsbillede med en mulig katastrofe, som følge af de valg personerne træffer, lurende i baggrunden.
Altman er en mester i ensemblefilm med Nashville, 1975 som den mest uforglemmelige. Hans film handler ofte om en gruppe mennesker med fælles mål, og han arbejder med skuespillernes improvisationer til at give filmene liv. Den australske Jindabyne, 2006 udfolder i øvrigt den ene af Carvers noveller, som Altman også bruger, til en hel film.
Altman bruger ofte litterært forlæg, men som hans øvrige film er Shortcuts hans egen personlige og meget filmiske tolkning. Mosaikken har selvfølgelig enkelte løse tråde, men trods mylderet af personer og skæbner afrundes hovedforløbene. Filmen fremstår som en helhed og er en af 1990'ernes væsentligste film.