Bøger / skønlitteratur / roman

Sidste tog fra Ligurien


Beskrivelse


I 1933 rejser irske Bella til Italien for at være privatlærerinde for Alex, en 6-årig jødisk-italiensk rigmandssøn. Som tiden går, og Mussolini strammer grebet om landet, bliver det et spørgsmål om liv og død at få drengen bragt i sikkerhed.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2012

af

af

Helle Winther Olsen

d. 19. okt. 2012

Hermed introduceres et nyt irsk, prisbelønnet forfatterskab for danske læsere, og det kan alle der holder af den gode, underholdende roman være rigtig glade for. Her er nemlig tale om en velskrevet roman af den slags, der giver sig god tid med både iscenesættelsen og figurerne og som rummer både kærlighed og drama.

Romanen løber i to tidsspor: et nutidigt irsk og et historisk italiensk. I 1933 rejser irske Bella til Italien, hvor hun skal være guvernante for drengen Alex, 6-årig søn af en ung jødisk kvindelig skønhed og en nu døende gammel aristokrat. Bella bliver sendt til familiens sommerresidens i Ligurien, hvor hun sammen med Alex, tjenestefolk og musiklæreren, den mystiske Edward lever et sært, overklasseliv, som dog akkompagneres af den tiltagende fascisme. Alex' mor gifter sig igen, og er mildt sagt fraværende i sin søns liv. Grebet strammes mere og mere om den jødiske dreng, indtil Bella og Edward må søge at bringe drengen i sikkerhed - de tager det sidste tog. I spring frem og tilbage møder vi også Bellas barnebarn i Dublin, som i forbindelse med bedstemorens sygdom og død nu forsøger at få hold på sig selv og sin opvækst hos Bella.

Stemning som i Kaptajn Corellis mandolin og Øen af Victoria Hislop.

En dejlig historie om skæbne og kærlighed hvis to hovedspor bindes fint sammen og alligevel levner nok til at pirre nysgerrigheden til det sidste. Dertil kommer tids- og stemningsbillede fra en historisk periode, som danske romanlæsere ikke er forvænt med at læse om.


Jyllands-posten

d. 11. nov. 2012

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 11. nov. 2012


Weekendavisen

d. 11. jan. 2013

af

af

Jørgen Herman Monrad

d. 11. jan. 2013