Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sikke en coronadag!


Beskrivelse


Alle coronadage er ens. De starter på samme måde. Og hele dagen forløber på samme måde. Men ikke denne dag. Denne dag er meget anderledes end alle andre coronadage. Og sikke en dag.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2020

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 14. maj 2020

Alle coronadage er ens. De starter på samme måde. Og hele dagen forløber på samme måde. Men ikke denne dag. Denne dag er meget anderledes end alle andre coronadage. Og sikke en dag. Højaktuel udgivelse for de 7-9-årige om pigen Caja, der er hjemme fra skole på grund af coronavirus.

Med et lixtal på 14 fortælles en fiktiv historie om pigen Caja, som er isoleret alene hjemme med sin far pga coronavirus. Mor og lillebror er i sommerhus, da lillebror er født for tidligt. Og kammeraterne må hun ikke omgås pga smittefaren. Men Cajas far har en god ide, som kan gøre livet lidt lettere i coronadagene. Eller er det bare en drøm?.

Det er en både sød, sjov og yderst aktuel historie, som de fleste unge læsere anno 2020 kan relatere til. En bog som nok skal sprede glæde og give inspiration til samtaler.

Der findes ikke tilsvarende lette, skønlitterære bøger om coronavirus endnu. Og der udkommer nok heller ikke så mange. Det er lidt en døgnflue. Men en døgnflue med stof til samtale, som børn kan relatere til og som nok skal blive flittigt udlånt i disse coronadage. Vil man læse mere om corona, findes der den lidt sværere fagbog Pandemier.