Bøger / skønlitteratur til børn

Sikke en redelighed!


Beskrivelse


Billedbog. Elise vil så gerne prøve at stå op og tisse ligesom hendes brødre. Men hun sidder fast i toilettet og hverken mor, far eller blikkenslageren kan få hende fri.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2003

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 22. juli 2003

Historien om Elise, der vil stå op og tisse ligesom sine brødre og kommer til at sidde fast i toilettet, er tidligere udg. som billedbog under titlen Da Else sad fast (1982). Der er en del ændringer i teksten og Rettichs humoristiske, detaljerede billeder er erstattet af nye mere eksperimenterende billeder i primitiv stil med skæve vinkler. Personerne er tegnet med runde, flade hoveder og en enkel baggrund uden detaljer. Også selve historien er moderniseret, og især Elises rolle er ændret. I den nye version tager hun selv initiativ til at ville stå op og tisse, og da hun efter alle mulige befrielsesforsøg endelig kommer fri, proklamerer hun, at når det nye toilet kommer "så skal I bare se mig stå op og tisse!". I den gamle udgave ville hun fremover sidde ned. Det er stadig en ret sjov og underholdende historie om de mange befrielsesforsøg af Elise fra kummen, men mest af alt en spøjs historie som trods moderniseringer har et lidt gammeldags præg. Billederne er i tidens ånd fantasifulde og skæve og følger historien på humoristisk vis. Der er en vis alder hvor tisning og toiletter er i høj kurs, og hvor man kan more sig med at læse den højt. Så der skal nok være en vis interesse for den nye version i lighed med den gamle. Fra 4-6 år.



Informationer og udgaver