Bøger / faglitteratur / opskrifter

Sikker slank : tab dig på en sund og sikker måde - uden piller og kure : hemmeligheden bag et vægttab, der holder, ligger i at indføre bestemte permanente kostændringer, som beskrevet i denne bog


Beskrivelse


Om, hvordan man på den bedste måde øger slankeværdien af sin kost.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2010

af

af

Lis Pedersen

d. 10. nov. 2010

Bogen er skrevet til dem, der gerne vil tabe sig effektivt og vedvarende.

Buhl er naturlæge og har skrevet flere slankebøger. Denne slankekur foregår i 7 trin, hvor 1. trin måske er det sværeste. Det er nemlig der, man skal indse, at det er ens livsstil - for meget mad, for usund mad og for lidt motion - der skal ændres. Når den erkendelse er opnået, kan man gå i gang. Man skal huske, at der ikke kan være pauser i en slankekur, der skal ændres vaner, både hvad mængder af mad angår, og også hvad vaner omkring maden angår. Det kan være at tage mindre portioner ad gangen, at tygge maden grundigt og spise langsommere. Og selve maden skal der også ændres på, den grove og grønne kost skal i højsædet. Man skal dyrke motion, og man skal gøre det jævnligt, så det bliver en naturlig del af ens liv. Den sidste del af bogen er opskrifter på god nærende mad, som ikke indeholder kød. Sidst er der referencer. Det er altså lige så meget en bog om sund livsstil, som en bog om at slanke sig. Buhl giver mange gode råd, som er enkle at følge, og som kan forstås og efterleves af alle, der virkelig ønsker det. Bogen er velskrevet, alle kan følge med.

Denne 6. udgave er helt ændret både i tekst og layout, og ældre udgaver bør kasseres. Der er mængder af slankebøger, men denne udmærker sig ved ikke at angive en kur med bestemte øvelser og opskrifter, men går ind i det helt basale, nemlig livsstilen.

En fornuftig slankebog, der er velskrevet, og den skal som sine forgængere nok blive flittigt brugt.