Bøger / skønlitteratur / roman

Silkefabrikken Harmony


Beskrivelse


Johnny Lim ejer en silkefabrik og er den mest magtfulde person i sin Malayiske provins. Under japanernes besættelse slutter han alliance med dem, men en ferietur med vennerne udvikler sig fatalt.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Anny Skov Madsen

2007

Johnny Lim var søn af kinesiske landarbejdere i Malaya (Vestmalaysia), men det lykkedes ham, takket være et medfødt handelstalent og et ægteskab med rigmandsdatteren, den underskønne Snow, at blive den mest magtfulde person i Kinta-dalen. I 1940'erne ejede han silkefirmaet Harmony, og selv om han var kommunist, lykkedes det ham at indgå alliancer med japanerne, da de besatte Malaya i 1940. Det er en foruroligende fortælling, som kaster nyt lys over Malayas historie, politik og relationer mellem mennesker i en krisesituation. Central er en skæbnesvanger ferierejse ud til øerne "De Syv Jomfruer" med Johnny og Snow, en engelsk ven, Peter, en japansk efterretningsofficer og en engelsk mineejer. Der er tre fortællere. Sønnen skildrer en brutal fader, der kun overlevede ved at anvende et kompliceret dobbeltspil. Hustruen Snow døde, da sønnen blev født, men hun førte dagbog over begivenhederne. Englænderen Peter er for altid mærket af dramaet, der minder om Golding: Fluernes herre. Det er en facetteret roman, der spænder fra brutal vold til yndefulde beskrivelser af silkens æstetik og de tropiske blomsters forførende dufte. Der er hemmeligheder og gåder om venskab og kærlighed skrevet smukt, sanseligt og inciterende. Forfatteren er fra Malaysia og har allerede vundet flere priser for sin stærke roman om et land, vi i litteraturen kun kender fra S. Maugham og J. Conrad.


litteratursiden.dk

d. 4. juni 2007

af

af

Helle Regitze Boesen

d. 4. juni 2007

En medrivende skæbnefortælling fra et fjernt land med en fjern historie. Men også en fortælling om menneskelige følelser, både afklarede som uafklarede. Geografisk er vi i landet Malaya, som er den s...


Berlingske tidende

d. 9. aug. 2007

af

af

Eke Cornellius

d. 9. aug. 2007


Jyllands-posten

d. 15. maj 2007

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 15. maj 2007