Kriminalassistenterne Ole Madsens og Bettino Bruuns opklaringsarbejde med det tilsyneladende dobbeltmord på to homoseksuelle drukkenbolte i et jævnt kvarter i København fylder ikke mest iLyngby Jepsens kriminalroman. Så måske de rigtigt inkarnerede krimilæsere vil føle sig lidt snydt. Måske. Men alle andre yndere af den gennemsolide romankunst, Lyngby Jepsen er garant for, vilfølge præsentationen af bogens persongalleri med interesse. Her præsenteres nemlig unge og gamle i en lille ejendon i en lille gade med den lokale købmand som ankermand kort, præcist ogoverbevisende - fra den lille unge mand, der ligesom er gået i stå i væksten (men alligevel finder en varmblodig veninde) til den næsten senile olding, der knapt kan huske, hvor han bor, og hvadhan så på mordnatten. Der er flere kvinder - også af at vist varmt blod, hvilket er væsentligt i handlingen. Der er en kommenterende fortæller med kritisk blik for vor tid og hvasse bemærkninger.Stilistisk set knap, med kortesætninger, rammende iagttagelser og billeder. En god bog i forfatterskabet.