Et år efter sin mands død, som var en overvældende sorg for Manna Hjelmsmark, får hun nogle indre oplevelser af en særlig karakter, som hun ikke har prøvet før. Oplevelserne virker som indre film, hvor hun selv deltager. Hun finder hurtigt ud af, at hun selv kan tune ind på filmen og slukke, når hun vil. Desuden får hun en bevidsthed om, at disse fænomener vil vare præcist et år. Hun bruger oplevelserne i sin sorgbearbejdning og nedfælder dem efterhånden. Det er vigtigt for hende at fastholde indtrykkene. Hun laver også små farvelagte tegninger af "filmen". Det er disse nedfældede referater og billeder, der videregives i bogen. Beretningerne er meget levende og godt gengivet, og billederne understøtter fremstillingen. Både ord og billeder er ladet med symbolværdi, der åbner mulighed for tolkning. Det er ikke muligt for mig her at videregive denne indre rejse. Men bogen er et flot vidnesbyrd om, at mennesket indeholder en stor og dyb indre verden - det personligt og kollektivt ubevidste, som overraskende kan stille sig til rådighed til at finde vej gennem fx en stor krise, som der her er tale om. Bogen er for mennesker, der selv har oplevet lignende, eller fagpersoner, der arbejder med terapeutiske drømme, symbolsprog og selvudvikling.