Musik / rock

Singer's grave - a sea of tongues


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 6. okt. 2014

af

af

Finn P. Madsen

d. 6. okt. 2014

"På Singer's Grave A Sea Of Tongues krydser prinsen sit eget excentriske spor på imponerende vis. For hvem anden end Will Oldham kan slippe heldigt af sted med et remake af sit forrige album.Sammen med producer Mark Nevers (Lambchop) har han givet størstedelen af numrene fra Wolfroy Goes To Town et løft, hvor lyrik og musik smelter sammen til et enestående skønmaleri ... Bonnie Prince Billy kommer på Singer's Grave A Sea Of Tongues hele vejen rundt om sig selv uden at give afkald på de overraskelser, han altid er så leveringsdygtig i".


AllMusic

2014

af

af

Fred Thomas

2014

"The majority of the eleven tracks on Singer's Grave are revisions of tunes that first appeared on Wolfroy Goes to Town or were released in the same general time-frame. Wolfroy tunes like "Night Noises," "Quail and Dumplings," and "We Are Unhappy" re-appear, in some cases replacing the spare, late-night confessional feel of the originals with rollicking bluegrass instrumentation ... Oldham's intentions behind re-recording these relatively recent songs are puzzling, but the curious nature of the album is just another chapter of the mysterious, and in this case highly enjoyable saga of Bonnie "Prince" Billy".


Jyllands-posten

d. 20. okt. 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 20. okt. 2014

"Nu bruger folkrockeren ofte diverse mere eller mindre søgte hundekunster til at profilere sin musik. Men genindspilningen, der ofte er langt mere storladent produceret cowboyfolk end det oprindelige afpillede lydbillede, er dog langtfra tosset. Og langt nok fra originalen til ikke at være ligegyldig ringridning. Snarere er det en finurlig måde at vise to helt forskellige sider af samme sag og sang, og det eneste, en bister gammel knark for alvor kan begræde, er fraværet af Angel Olsen, der sang kor i 2011".


Information

d. 29. okt. 2014

af

af

Klaus Lynggaard

d. 29. okt. 2014

"Nu er han så aktuel med sit 11. album som the Bonnie Prince Billy, Singer's Grave/ A Sea of Tongues, og det indeholder ikke færre end fem genindspilninger af numre fra Wolfroy Goes to Town. Bizart nok i inferiøre udgaver. I det hele taget er det her det første album fra den kant, der ikke er gået i mig med træsko på. Det er nok lidt for lækkert, simpelthen. Fornemmelsen af, at der trædes vande, forplantede sig under lytningen, og efter en række gennemspilninger satte jeg Wolfroy Goes to Town på, bare for at se om jeg var helt galt afmarcheret. Det var jeg ikke. For det niveau befinder han sig altså ikke på i denne ombæring. Oh well, måske næste gang".