I forhold til sine haiku-digte, Haiku på dansk, fra tidligere på året har Bo Lille i denne ny samling skiftet naturen og den stramme form ud med storbyen og den fræsende subjektivitet. "Bybluesdigte" og "film noir på tryk" er den karakteristik forfatteren selv anvender om sine digte på omslaget af det lille hæfte som indeholder 18 nye tekster. Digtene svælger i billeder af natsorte gader og storbyens ensomme og sultne sjæle, balancerende mellem tomhed og drømmen om nærvær og ømhed. Ikke for ingenting optræder Michael Strunges navn flere steder i digtene, og i det hele taget tematiseres selve digterrollen flittigt: "Giv mig et digt/ der stinker og hvisker og svimler og synger/ og sparker og sprutter og svider og horer/ og tager alt hvad der ligner mødom/ fra ethvert jomfrueligt ord". Dette ideal har digtene med enkelte undtagelser dog svært ved at leve op til. Det er småt med både svimlende syner og rablende, "uren" skrift. Forfatterens dyrkelse af den på én gang fremmedgjorte og fascinerende storby og digteren i rollen som en udvalgt "seer" ender alt for ofte som klicheer, der bliver udstyret med symbolsk værdi i overmål, men savner sansning og krop.