Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Sjælens dæmoner : syv eventyr. Bind 2 : ni fantasy noveller


Beskrivelse


Ni noveller, hvoraf de fleste tager udgangsunkt i fantasiens og uhyggens verden. Her er f.eks. tænkende edderkopper, piger, der bliver til statuer samt vor allesammens H.C. Andersen, der vender tilbage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2005

af

af

Vera Jensen

d. 21. feb. 2005

Ordet "fantasy" dækker i denne udmærkede novellesamling over et bredt spekter af litterære genrer. Tre af novellerne tager deres udgangspunkt i en realverden. Her er det dyrene, der lever og er begrænset af deres naturlige miljø, men dog tænker som mennesker. Fem andre historier er overnaturlige gysere og den sidste novelle er en sød og rørende gengangerhistorie om den meget aktuelle H.C. Andersen. Alle historierne er velskrevne, fantasifulde og interessante. I tre af novellerne er hovedpersonerne unge mennesker på 12-15 år. I resten af fortællingerne er figurerne enten dyr eller voksne. Sværhedsgraden i både sprog og indhold gør, at bogen primært henvender sig til unge og voksne. Historierne skal nok formidles og vil fx kunne oplæses i de ældste folkeskoleklasser. Den flotte og fængende forside er god lokkemad, men den har ikke umiddelbar forbindelse til de omtalte noveller. Hver novelle har knyttet en stemningsfuld og veltegnet s/h illustration til sig.